spotguide.dk

Hvem ringede? Få svaret hos Krak

Krak er en af de hjemmesider, der er utroligt brugbare for en lang række mennesker – for ikke at sige alle. Det er nemlig en hjemmeside med nogle utroligt gode og brugbare funktioner, der er velegnede at benytte i hverdagen.

Det gælder både, når du skal finde vej, når du skal have ordnet noget i hjemmet, når du skal have fundet et nummer på en person, eller når du skal have fundet ud af, hvem der gemmer sig bag det telefonnummer, der lige ringede dig op.

Hvis du står og har brug for sidstnævnte funktion, så er det Kraks Hvem Ringede? Funktion, som du skal have fingrene i. Du kan læse mere om, hvordan du bruger denne på bedst mulig vis lige her.

Det ser du

Når du først klikker dig ind på Kraks hjemmeside, så vil du selvfølgelig komme til forside. Forsiden hjælper dig nemt og hurtigt videre til lige netop den funktion, som du skal bruge, og den præsenterer dig også for kraks søgemaskine, hvilket er det mest bruge element på siden.

Under søgefeltet har du fire valgmuligheder:

  • Hvem Ringede?
  • Ruteplan
  • Kort
  • Søkort

Det er de fire mest brugte funktioner på Kraks hjemmeside, og derfor giver det god mening, at de er placeret som let tilgængelige genveje. Længere nede kommer der yderligere genvejene:

  • Biograf
  • Frisør
  • Trafikmeldinger
  • Restauranter
  • Bar

Det er altså nemt at finde lige netop det, som du skal bruge på deres hjemmeside. Og hvis du vil finde endnu flere genveje, så er de oppe i menuen i øverste venstre hjørne.

Hvem Ringer?

Vi kender det alle sammen. Telefonen ringer – nummeret står skrevet på skærmen. Det betyder i langt de fleste tilfælde, at vi ikke ved, hvem det tilhører.

Der er utroligt mange forskellige mennesker, virksomheder og så videre, der kan gemme sig bag ved et nummer – og det er ofte rarest lige at være lidt på forkant, inden du ringer tilbage. Du kan læse mere om hvorfor længere nede.

Hvis du står og telefonen ringer, så kan du bruge kraks Hvem ringede? Funktion. Læs mere om hvordan den fungerer lige her.

Sådan gør du

Når du er inde på forsiden af Kraks hjemmeside, så vil du kunne se tre streger oppe i øverste venstre hjørne. Hvis du klikker på denne, så kommer menuen frem, og du kan vælge imellem disse punkter:

  • Startside
  • Kort
  • Ruteplan
  • Søkort
  • Vores apps
  • Krak for virksomhedsejere
  • Søg person
  • Søg firma
  • Hvem Ringede?
  • Matrikelkort
  • Hjælp
  • Kontakt os
  • Cookie-indstillinger
  • Log ind

Hver af disse funktioner kan være superbrugbare, men til lige netop at finde ud af, hvem der prøver at få fat i dig, der vil deres Hvem Ringede? Selvfølgelig være den mest oplagte.

Når du klikker på ’Hvem Ringede’?

Når du klikker dig ind på ”Hvem Ringede?”, så kommer der tre lister frem:

  • Mest søgte numre
  • Senest søgte numre
  • Numre med flest indrapporteringer

Mest søgte numre

Mest søgte numre dækker over de numre, der er blevet søgt mest på over hele den periode, hvor Krak har haft denne funktion. Der er altså ingen tidsbegrænsning på. Inde under kategorien kan du se telefonnummeret, og du kan også se antal søgninger.

Senest søgte numre

Under senest søgte numre kan du se de numre, der er blevet søgt på for nyligt. Det er lige meget hvor mange gange nummeret er blevet søgt, det handler udelukkende om tidspunktet. Derfor er det også telefonnummeret, som du kan se her samt hvilket tidspunkt det blev søgt på.

Numre med flest indrapporteringer

Sidst har vi kategorien med de numre, der er blevet indrapporteret mest. Krak har ikke alle numre, men de har en stor database, som du kan hjælpe med at udvide. Det handler blot om at indrapportere de numre, som ringer til dig, hvis ikke det allerede er i databasen.

I denne kategori kan du se telefonnummeret, og du kan også se, hvor mange gange det er blevet indrapporteret. Og her er det altså ikke kun en to tre gange. Det mest indrapporterede nummer er blevet anmeldt 2348 gange.

Få mest ud af Hvem Ringede?

For at få mest ud af Kraks Hvem Ringede? Funktion, så bør du bruge computerens genveje. Du kan nemlig søge på en hjemmeside ved hjælp af din browser. Hvis du har en Windows computer, så får du søgefeltet frem ved at trykke på Ctrl + f, mens du på en Mac benytter dig af genvejen Command + f. Hvis du skriver det nummer ind i søgefeltet, som ringede til dig, så vil den markere nummeret og rykke dig derned, så du ikke er i tvivl, hvis den finder et match. Det gælder dog kun på den side, hvor du befinder dig.

Hvis du vil kigge hele Kraks database igennem, så kan du gøre dette ved hjælp af Kraks egen søgemaskine. Den finder du oppe i venstre hjørne ved siden af menuen.

Kraks søgemaskine

Kraks søgemaskine vil altid være tilgængelig for dig, når du er inde på deres hjemmeside. Det er lidt forskelligt, om den er oppe i venstre hjørne, eller om den er midt på skærmen – dog er den nem at spotte.

Søgemaskinen kan både bruges til at finde firmaer, personer, adresser og telefonnumre – og den kan bruges til at finde frem til, hvem der gemmer sig bag lige netop det telefonnummer, der ringede til dig.

Hvis du taster telefonnummeret ind i søgemaskinen, så viser den dig enten et match, eller du får besked på, at nummeret ikke findes i deres database.

Hvis ikke det findes i databasen, så kan du med fordel lige lave en Googlesøgning, da Google trods alt har en større database. Afhængig af hvad du finder ud af, så kan du indrapportere nummeret til Krak, så den næste der søger efter nummeret har nemmere ved at finde ud af, hvem der er bagved det.

Derfor er funktionen brugbar for dig

Der er en række årsager til, at Kraks Hvem Ringede? Funktion er brugbar for dig. Dem kan du læse mere om lige her.

Undgå telefonsælgerne

Der er efterhånden utroligt mange virksomheder, der benytter sig af telefonsælgere for at komme ud til deres kunder. Der er både telefonselskaber, forsikringsselskaber og mange andre af de virksomheder, der tilbyder en nødvendig service, men som også er klar over, at der er konkurrence på markedet.

Og nogle gange så kan disse telefonsælgere faktisk give dig et super godt tilbud, som du vælger at takke ja til. Andre gange er de bare svære at slippe af med.

Hvis du gerne vil undgå telefonsælgere så vidt muligt, så kan du med fordel lige klikke dig ind på kraks hjemmeside og kigge deres Hvem Ringede? Side igennem. Så ringer du i det mindste ikke op til en, som du egentligt ikke var interesseret i at snakke med.

Du kan også bruge den til at undersøge hvem, der ringer, hvis du er hurtig – dog er det for mange nemmere at vente til bagefter, så de ikke skal nå at slå nummeret op, mens din telefon ringer.

Beskyt dig selv mod spam opkald

Endnu vigtigere end at undgå telefonsælgere – hvilket maksimalt er mildt irriterende – er det at undgå spam opkald eller opkald, hvor hele formålet er at ”stjæle” penge fra dig. Der er nogle utroligt uheldige telefonopkald, som en gang imellem koster de uvidende nogle penge. Hvor meget det koster dem er meget forskelligt, men det er altid rarest at undgå det.

Det kan du gøre ved at slå nummeret op i kraks Hvem Ringede? Funktion. Så ved du nemlig, om nummeret er blevet rapporteret, inden du ringer tilbage.

Hvis du kommer til at besvare et spamopkald, så sker der ikke det helt store ved det. Problemet opstår først, hvis du ringer tilbage til dem. Og typisk vil du kunne kendetegne et sådan opkald ved, at der bliver lagt på så snart du tager telefonen. Her bør du særligt være opmærksom og slå nummeret op, inden du ringer tilbage – eller blot helt lade være at ringe tilbage. Hvis det var nogen, der ville dig noget vigtigt, så ringer de nok igen.

Få ringet tilbage, når det er passende

Sidst, men ikke mindst, så skal vi jo ikke se udenom de opkald, der faktisk skal besvares. Det hænder nemlig, at du modtager et opkald fra et nummer, som du ikke kender, som du faktisk er interesseret i at besvare.

Det kan være, at du for nylig har søgt job og venter på, at en virksomhed ringer til dig – her vil du sjældent have tastet nummeret ind i din telefon på forhånd.

Det kan også være, at du har søgt en lejlighed og udlejeren forsøger at komme i kontakt med dig – igen ikke et nummer, som du vil have tastet ind på din telefon.

Der er mange scenarier, hvor det kan være utroligt rart lige at finde ud af, hvem der ringer eller hvem der ringede. Og det er netop her, at Kraks Hvem Ringede? Funktion er superbrugbar.