spotguide.dk

Kraks Ruteplan – Sådan bruger du den

En af de mest fantastiske ting ved internettet er, hvor nemt det er blevet at finde ruten fra ét sted til et andet. Og én af de hjemmesider, der gør det supernemt, er krak.

Krak har i mange år været førende på markedet, når det kommer til at vise den danske befolkning vej, og til trods for, at der er kommet mange konkurrenter på markedet i løbet af årene, så er der ikke nogen, der formår at slå dem.

Hvis du gerne vil være ekspert i, hvordan du bruger krak ruteplaner, så læs med her og bliv klogere de forskellige funktioner, som hjemmesiden tilbyder.

Det møder du på startsiden

Når du først klikker dig ind på Kraks hjemmeside, så vil du blive mødt af en række muligheder, som du kan benytte dig af. Du kan først og fremmest søge efter et firma, en person, en adresse eller et telefonnummer i deres søgefelt. Du kan også klikke dig videre til ”hvem ringede?”, ”Ruteplan”, ”kort” eller ”søkort”.

Ruller du længere ned på hjemmesiden, så kommer du yderligere til en række valgmuligheder. Her kan du igen klikke ”Ruteplan”, men du kan også vælge ”Restauranter”, ”luftfotos”, ”historiske luftfotos” eller ”køreplaner”.

Ud for hver af disse kategorier, er der et lille ikon, der fortæller lidt mere om, hvad de forskellige indebærer. For eksempel er det med disse ikoner tydeligt, at ruteplan dækker over en GPS-funktion, der hjælper dig med at finde vej, hvis du for eksempel er i bil, mens køreplan dækker over offentlig transport.

Menuen

Over i øverste venstre hjørne af skærmen vil du også se tre prikker. Hvis du klikker på dem, så kan du åbne en menu, der viser en genvej til nogle af de funktioner, som du også ser på forsiden. Derudover kan du også klikke dig ind under ”Matrikelkort”, og du kan finde hjælp eller Kraks kontaktinformationer, hvis du har brug for at kontakte dem. Du vil også have en genvej til din egen konto hos Krak samt dine Cookie-indstillinger.

De tre prikker vil altid være på skærmen, uanset hvor du befinder dig på Kraks hjemmeside. Derfor er der også en genvej til startsiden, hvis du har brug for at komme tilbage til den.

Krak Ruteplan

Når du er på startsiden, så er det nemt at klikke sig videre til Kraks Ruteplanner. Det er en af deres mest populære funktioner, og derfor har du både mulighed for at klikke dig ind på den via menuen, via den første menulinje samt når du scroller længere ned på skærmen.

Når du klikker din på vejviseren, så vil du se et kort over Danmark foran dig samt en menu oppe i venstre hjørne af skærmen. Menuen oppe i venstre hjørne er den, som du skal bruge, hvis du skal finde vej.

Sådan gør du

Det er ikke svært at bruges Kraks rutevejledning. Det hele er meget intuitivt, og det er godt beskrevet, hvor du skal gøre hvad for at finde den rigtige rute. Du kan dog blive vejledt lidt i de forskellige funktioner lige her nedenfor, hvis du har brug for en ekstra guide.

Vælg køretøj

Først og fremmest skal du vælge dit køretøj. Krak har ikke så mange valgmuligheder; du kan kun vælge imellem ”Bil” eller ”Kollektivt”. Men kollektivt menes der selvfølgelig offentlig transport.

Søgefunktionen – start og slut

Under de to valgmuligheder kan du se en søgefunktion. Her skal du skrive din startadresse eller dit startpunkt ind. Krak vil komme med muligheder, som du kan vælge imellem, når du begynder at skrive din adresse ind. Hvis du benytter dig af dem, så skal du være helt sikker på, at du har valgt den rigtige, da der for eksempel er flere vejnavne i Danmark, der går igen. Brandevej ligger for eksempel både i Aalborg, i Ikast, i Brande, i Ejstruphold, i Give og i Nørre Snede.

Når du indtaster dit startpunkt, så vil der være en grøn pin på kortet, der viser dig, hvor dit startpunkt er. Denne kan du bruge til at dobbelttjekke, at du har valgt den rigtige adresse. Du kan også højreklikke på kortet for at vælge dit startpunkt, hvis du synes, at det er nemmere. Eller du kan lade Krak benytte din aktuelle lokalitet som startpunkt, hvis du for eksempel skal hjemmefra. I så fald trykker du på pilen til højre for søgefunktionen, og så vil den selv skrive adressen ind.

På samme måde som du skrev din startadresse ind, skal du også indskrive dit destinationspunkt. Det gør du i søgebaren lige under. Igen kan du vælge imellem at skrive adressen ind, eller du kan højreklikke på kortet, hvis du synes, at det er nemmere. Når du skriver adressen ind eller klikker på kortet, så vil der denne gang komme en rød pin frem, som sættes i punktet. Når du har begge dine punkter, så trykker du på knappen ”Vis ruten”.

Retning

Under søgebaren finder du tre knapper, hvoraf en af dem er ”Retning”. Hvis du trykker på denne, så vil der blive byttet rundt på dit startpunkt og dit slutpunkt, så startpunkt nu er slutpunkt og slutpunkt bliver startpunkt. Den kan du bruge, hvis du er nået frem og nu skal hjem igen for eksempel.

Via funktionen

Ved siden af knappen ”retning” finder du en knap, der hedder ”via”. Den kan du bruge, hvis du vil sætte et viapunkt ind på din rute. Det kan for eksempel være, at du skal hjem til en af dine veninder, men du har lovet at købe morgenbrød med fra bageren. Så vil du indtaste din adresse som startpunkt, din venindes adresse som slutpunkt, og sidst trykke på ”via”. Så kommer der endnu en søgebar frem, hvor du skriver bagerens adresse ind.

Hvis du efterfølgende bruger knappen ”retning”, så vil viapunktet blive stående – den vil altså fortsat være et viapunkt og ikke blive enten slut- eller startpunkt.

Valgmuligheder

Den sidste knap under søgebaren er ”valgmuligheder”. Det er her, du kan angive dine præferencer i forhold til hvilken vej, Krak skal finde til dig. Der er nogle punkter, som du kan krydse af. Du kan for eksempel vælge imellem hurtigste rute og alternativ rute, og så kan du vælge om du vil undgå enten færgen eller motorvejen.

Når ruten vises

Når du har fået skrevet startpunkt, slutpunkt og eventuelt viapunkt ind, så trykker du som sagt ”vis ruten”. Når du gør det, så vil du få nogle flere valgmuligheder frem. Der kommer nemlig fire knapper: ”spisesteder”, ”overnatning”, ”tankstation” og ”ladestation”. De er især brugbare, hvis du skal på længere ture – for eksempel fra Jyllands Vestkyst til København. Her er der mange, der vælger at holde en frokostpause – typisk på en rasteplads – men hvis du gerne vil ind og spise lidt bedre mad en blot en fransk hotdog, så kan ”spisesteder” være det helt perfekte valg for dig.

Når du klikker på knappen ”spisesteder”, så vil du få vist samtlige spisesteder, der ligger på vejen for dig. Så kan du blot klikke på en af de pins, der bliver vist og sætte adressen som viapunkt. Nemmere bliver det ikke. Det samme gælder selvfølgelig de andre knapper, hvorfor du ikke skal til at sætte dig ind i en helt masse forskellige teknikker for at få helt styr på denne funktion.

Overnatning er ikke umiddelbart superrelevant, hvis du blot skal færdes i Danmark, men Krak kan faktisk også vise dig vej igennem både Norge og Sverige, og så kan det pludselig blive relevant at finde et sted, hvor du kan overnatte på vejen.

Rutevejledning

Alle de ekstra funktioner som Krak tilbyder, er helt perfekte i rigtig mange tilfælde. I andre tilfælde, så vil man bare gerne fra A til B. Det er heldigvis frivilligt, om man vil benytte sig af den ”udvidede” version af krak, eller om man blot vil benytte sig af deres rutevejledning. Hvis du tilhører den sidste gruppe, så kommer ruten under de fire knapper, som vi gennemgik før. Her får du en detaljeret beskrivelse af ruten, hvor du både kan se, hvor lang tider turen kommer til at tage samt hvor mange km turen er på. Du kan også se et punkt for punkt beskrivelse af ruten, som du har mulighed for at printe ud, hvis du foretrækker at have den i hånden. Denne vises med små vejviser ikoner i starten af hvert punkt, der fortæller dig, hvad du skal gøre. For eksempel kommer der en pil, der svinger til venstre, når du skal dreje til venstre, og der vil være en lille rundkørsel med den rette udkørsel markeret, når du møder sådan en. Den vil også både fortælle dig vejnavn og hvor langt du skal køre, inden du skal skifte retning.

Det tekniske aspekt

Hvis du gerne vil bruge Krak som kort, så er der en decideret kort funktion på hjemmesiden. Dog kan du også benytte rutevejledningen som kort – og du kan endda vælge hvordan kortet skal fremstå. Oppe i øverste højre hjørne kan du nemlig vælge imellem kort typer – skal det være søkort, luftfoto eller hybrid.